Gode råd når du skal flytte

 

Flyttemeddelelse
Når du flytter hjemmefra og skal ændre din adresse, skal du sende flyttemeddelelse til folkeregistret via selvbetjeningsløsningen ”Anmeld flytning til folkeregistret” og til Post Danmark via Post Danmarks selvbetjening ”Anmeld flytning til Post Danmark”.

Når du flytter til en anden adresse i Danmark, skal du give Post Danmark besked om din flytning. Det kan du gøre via Post Danmarks ePosthus her: https://www2.postdanmark.dk/ekom/framesetup.ni?menufile=/ekom/menufiles/ekom_open_menu.xml&content=/dms/login.xhtml

Hvis du er over 18 år og flytter hjemmefra, skal du huske at tilmelde dig medielicens. Hvis du er under 18 år, skal du ikke betale medielicens.

Flytte kommune
Når du skal flytte til en anden kommune, skal du huske at vælge den kommune, du flytter til, når du logger ind på borger.dk.

Du kan kun vælge adresser i den kommune, du er logget ind med på borger.dk.

I knappen ved siden af 'Log på'-knappen har du mulighed for at vælge mellem landets kommuner. Her skal du vælge den kommune, du flytter til.

Skift læge
Du bruger den online flytteløsning på borger.dk, når du vil skifte læge.

Det er gratis at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning af adresse, eller hvis din læge lukker sin praksis. Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang. Hvis afstanden er mere end 15 km fra din bopæl, kan du dog ikke få sygebesøg af lægen.

Det kan være praktisk at vælge en ny læge, når du flytter længere væk.

Boligstøtte
Du kan få boligstøtte til at dække en del af lejeudgiften. Hvis du vil søge om boligstøtte, skal du benytte den online adgang til at søge boligstøtte på borger.dk.

Du skal vedhæfte lejekontrakt, lønsedler og/eller SU-meddelelse digitalt, når du søger om boligstøtte. HUSK at have papirerne klar.

Hvis du har ikke råd til at betale indskud/depositum i din nye lejlighed, kan du undersøge, om du kan få et beboerindskudslån ved kommunen.

Du kan søge om lån til indskud ved kommunen, hvis du flytter i en lejlighed som er ejet af en boligforening. Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. 

Du kan ikke søge om lån, hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken.